Aase Larsen
Indehaver af Reborn Clinic i Næstved er Aase Larsen, som udfører den kosmetiske kliniks behandlinger med Botox og ikke-permanente Fillers.
Aase er oprindeligt uddannet tandlæge fra Københavns Tandlægehøjskole og har i 20 år arbejdet som tandlæge i Danmark og England, men for godt 12 år siden blev hun i England meget interesseret i kosmetiske behandlinger i ansigtet.
Efter at have uddannet sig i at lave kosmetiske behandlinger, blev Botox og Filler behandlinger en fast del af hendes dagligdag på klinikken.
Aase blev så efterspurgt, at hun i løbet af de sidste 12 år, fra klinik i Harley Street, London, har undervist både læger, tandlæger og sygeplejersker fra hele verden i behandling med Botox og ikke-permanente Fillers. Undervisningen var både teori og praktik på begynder og avanceret niveau.
Aase er i dag stadig involveret i at uddanne kosmetiske behandlere her i Danmark.